super lækker barbecue sauce som slår de fleste færdige købte
Ingredienser:
• 4 spsk. røget paprika
• 1 spsk. cayenne
• 2 spsk. groft salt
• 1 tsk. sort peber
• 2 spsk. tørret timian
• 1½ spsk. hvidløgspulver
• 1½ spsk. løgpulver
• 200 ml mandelolie
• 1 stor snackpeber
Fremgangsmåde:
1. Grill snackpeber så skindet bliver sort - pil skindet af. Men du kan også lave den i ovn på grill, det der er vigtig, er at du brænder den godt af så skindet kan komme af.
2. Bland alle ingredienserne godt og grundigt sammen, kom olien og snackpeberen i og blend til det er blandet sammen – og så er det ellers bare at gå i gang med at krydre.
Indrømmet – jeg elsker at nørde med at lave egne krydderier, salte og lignende. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt så en opskrift på hjemmelavet BBQ-krydderi i et af madmagasinerne i efteråret. Jeg kan ikke præcis huske hvilket blad det var, og har derfor heller ikke kunne spore mig frem til opskriften igen, -hvilket ærgrer mig meget. Jeg kan dog bare huske, at der indgår paprika, cayenne, løg og timian i opskriften. Så jeg hoppede i køkkenet og gik i gang med at eksperimentere, og er nu nået frem til denne opskrift, som jeg selv er helt vild med. Den passer så godt både til bøffen, til burgeren, til kyllingen og i de hjemmelavede pølser. Kommes den i en bøtte med tætsluttet låg, kan blandingen holde sig i cirka et år.