Lidt om Stones hjemmelavet 100% Keto pølser
Jeg har køber stort ind, og laver tre - fire forskellige slags pølser. Til en god pølse skal du bruge en grundfars, der tilsættes den ønskede smag. Jeg baserer min opskrift på, at den er Keto-venlig og at den skulle give en god pølse.
Jeg laver her pølsefarsen på svinekød. Du kan bruge hakket svinekød, men jeg anbefaler, at du selv hakker kødet, så du kan styre fedtprocenten. Når man laver hjemmelavede pølser, er det ikke en fedtfattig ret. Fedtprocenten i kødet skal gerne op på 12-20 %, da pølserne ellers vil blive meget tørre. Hvis du ikke selv vil hakke kødet, så køb en god svinefars på omkring 18-20 %.
Jeg bruger nakkefilet, der i sig selv er relativ fed - typisk 12-15 %. Mærk på kødet inden du køber det — jo hårdere det er, jo mere fedt — og det er det, du skal gå efter.
Temperaturen undervejs er utrolig vigtig — både i forhold til hygiejne, men også i forhold til de færdige pølsers konsistens. Når du rører farsen, skal temperaturen gerne holdes på 12-13°, da det er her proteinerne i kødet binder farsen bedst.
Salt, peber, løg og muskatnød giver kødet den helt rigtige grundsmag. Fløde, blendet flæskesvær og æg tilsætter både smag, og hjælper til en god konsistens.
Det er selvfølgelig også nødvendigt med en tarm. Jeg bruger svinetarm, der giver en flot, tyk pølse. Ønsker du en tyndere pølse skal du i stedet bruge lammetarm.
Jeg tilbereder pølserne i sous vide, der hjælper med at holde den rette temperatur, hvilket bidrager til, at pølserne ikke sprækker. Pølserne skal være i vandbadet i 45 minutter ved 66° for at opnå en fast og saftig pølse. Har du ikke en sous vide, kan du koge pølserne forsigtigt i vand i 5 minutter.
Denne portion giver en stor mængde pølser — jeg lavede ca. 30 godt tykke pølser, ca. 10 af hver af nedenstående. Du kan selvfølgelig bare nedskalere opskriften, hvis ikke du lige skal holde grillfest. den kan også fryse ned.
Pølserne.
Sammensæt krydderier som du har lyst til — der er et utal af muligheder. Tænk over hvilke ingredienser der går godt sammen. Jeg kommer her med fire forslag på fantastiske og forskellige smagssammensætninger.
◦ Chili og cheddar Opskrift
◦ Rosmarin, hvidløg og røget paprika Opskrift
◦ Hvidløg og bacon Opskrift
◦ Bacon og cheddar Opskrift